Store smil i “Smilets By”: Storspillende Sune Thisted pillede pynten af “de hviiie”
2. DIVISION HERRER, PULJE 2 |
AGF, AARHUS (10) 22-27 (14) SUS NYBORG |
Kampens gang 2-3, 3-4, 3-6, 4-8, 8-11, (10-14), 13-14, 14-17, 14-19, 18-22, 18-23, 22-27 |
Spillerstatistikker (mål/skud) Kristian Nederby (6/6), Lasse Mikkelsen (4/7) Thomas Stuhr (4/8), Casper Grønnegaard (3/3) Niels Hansen (3/4), Martin Mauer (3/5) Chris Petersen (2/9), Hjalte Højgaard (1/1) Magnus Kristensen (1/5) og Hans Pedersen (0/0) Redningsprocenter (redninger/skud imod) Sune Thisted 42% (16/38) Rasmus Lindebod 0% (0/1) |
Herrerne har virkeligt fundet tonen, og fredagens kamp mod “de hviiie” fra Aarhus gav yderligere to point på kontoen. Især Sune Thisted i målet pillede i lange perioder pynten af AGF, Aarhus og var en stor faktor i sejren. Dermed er herrerne nu fire point ned til rækkens nederste plads, og det ligner mere og mere at den direkte nedrykning undgås med tre kampe tilbage
AGFs sæson har været noget af en rutsjebanetur. De startede med at tabe deres første tre kampe i sæsonen, så vandt de, de efterfølgende syv kampe, for derefter kun at vinde én ud af de næste fem kampe. Derfor var det meget svært at spå om sværhedsgraden på fredagens kamp, men herrerne gik friskt til opgaven. Spillende cheftræner Kristian Klitgaard var fraværende til kampen, men Martin Mauer var blevet sin skade kvit, imens Mikkel Godskesen overtog cheftræner-rollen.
Kampen startede lige, men efter fem minutter stjal Sune Thisted showet imellem stængerne. På et kvarter lykkedes det kun AGF at passere Sune to gange, og så var vi oppe 8-4. Havde det ikke været for en velspillende AGF-målmand også, så havde føringen måske været endnu større. I halvlegens sidste ti minutter fik begge hold skifte hul på målmændene, og det lykkedes hvert hold at score seks mål hver, hvilket sendte drengene til pause med en 14-10 føring.
Der skulle ikke gå mange minutter af anden halvleg før man fik bange anelser og dejavu til tidligere kampe i denne sæson. De første fem minutter blev tabt 3-0, og så var kampen igen helt lige. Heldigvis fandt Sune igen storspillet frem, og de efterfølgende ti minutter blev han kun passeret en enkelt gang, og så var der igen luft til hjemmeholdet på måltavlen med en føring på 19-14. Det kom hjemmeholdet sig aldrig over, og derfor var der aldrig tvivl om hvor pointene skulle placeres herefter. Smilene var derfor store i “Smilets By”, da vi kunne tage en flot sejr på 27-22 med hjem fra en svær udebane, hvilket bragte os fire point foran Sønderborg Håndbold 2 på sidstepladsen. Det ligner nu mere og mere at den direkte nedrykning er afværget, men i denne række kan alt ske, og derfor er der ingen grund til at hvile på laurbærrene i de sidste tre kampe. Vi kan stadigvæk ende på alt fra en tredje- til en sidsteplads i rækken, så spændingen er intakt.
Den vikarierende cheftræner Mikkel Godskesen var meget tilfreds med den indstilling folk gik ind til kampen med. Alle holdte sine aftaler, og han var glad for den reaktion folk viste, selvom chefen ikke var med. Han roste især Sune for hans fremragende målmandsspil, men var heller ikke bleg for at give stor kredit til forsvaret, som gav Sune gode arbejdsbetingelser. Også stregspillerne Kristian Nederby og Casper Grønnegaard spillede en stor kamp, både i den offensive og defensive del af banen på en dag hvor bagspillerne havde svært ved at passere den århusianske målmand.
Næste opgave for herrerne er på torsdag, når de hjemme i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter klokken 19.30 møder Hørning Håndbold.