To vigtige point blev sikret i bundbrag mod Stenstrup IF


Kampen kort: 4-2, 6-3, 7-6, 9-7, 11-8, (15-10), 17-12, 18-13, 20-15, 22-17, 25-19, 26-22 |
SUS Nyborg-målscorere: Lasse Mikkelsen 7, Magnus Kristensen 6, Kristoffer Matthiesen 3, Thomas Stuhr 2, Henrik Sørensen 2, Kristian Berth 2, Mads Nellemann 2, Lasse Kok Hansen 1 og Niels Hansen 1 |
Søndag eftermiddag stod den på et vaskeægte bundbrag i herrenes 3. division. Vi tog imod Stenstrup IF, som inden kampen havde skrabet syv point sammen ligesom også var tilfældet for os. Vi har tidligere i sæsonen mødt Stenstrup to gange, og begge gange var det blevet til nederlag. Derfor skulle tredje gang være lykkens gang, og vi kunne da også stille op med tæt på stærkeste opstilling.
Hvor vi så mange gange i denne sæson er kommet dårligt fra start i kampene, virkede drengene meget mere klar til dagens opgør. Hurtigt var vi oppe med tre mål, og virkede på alle måder ovenpå i dette meget vigtige opgør. Stenstrup fik kontakt efter et kvarter, men heldigvis fik vi igen trukket fra sydfynboerne. I en af de bedste halvlege i denne sæson, og om ikke andet den mest koncentrede halveg, kunne vi notere os for en 15-10 føring efter kampens første 30 minutter.
Det første opgør i Stenstrup endte med et nederlag på 25-23, og derfor var det ikke kun sejren der var vigtig, men også målforskellen. Derfor var ønskescenariet en sejr på +2 mål, og der skulle derfor ikke slækkes på koncentrationen. Forspringet ned til Stenstrup skrumpede ikke ind, men det blev heller ikke øget. Ved stillingen 20-15 efter et lille kvarters spil i anden halvleg, gik udeholdet frem i det der lignede et 3-3 forsvar, for at stresse os. Planen lykkedes nogenlunde, og spillet blev som det oftest gør mod et 3-3 forsvar meget rodet. Heldigvis var Mikkel Godskesen tilbage i SUS Nyborg-målet efter en ferie, og han havde blandt andet fire gribere fra Stenstrups skytter. Derfor blev der aldrig rigtigt tvivl om sejren, og da Mikkel kronede en flot indsats med en dobbeltredning efter et straffekast med tre minutter igen og stillingen 25-20, så lignede det også en sejr på mere end de magiske to mål. Sejren endte på 26-22, og vi rykkede dermed fra 11.-pladsen til 9.-pladsen efter to altgørende point i dagens opgør.
Vi kan rykke endnu en placering op i tabellen på søndag, når vi møder rækkens 8’er fra Kolding HK/KFUM. Det vil samtidigt betyde, at vi vil være udenfor nedrykningsspillet efter en svær sæson, og et stort skridt tættere på fortsat divisionsstatus i den kommende sæson. Kampen mod Kolding HK/KFUM spilles i Nyborghallerne på søndag den 27. marts klokken 15:00.
# | HOLDNAVN | K | V | U | T | +/- | P |
1 | ![]() ![]() | 18 | 14 | 1 | 3 | 526 – 426 | 29 |
2 | ![]() ![]() | 18 | 13 | 1 | 4 | 539 – 437 | 27 |
3 | ![]() ![]() | 17 | 12 | 3 | 2 | 504 – 452 | 27 |
4 | ![]() ![]() | 16 | 11 | 0 | 5 | 430 – 395 | 22 |
5 | ![]() ![]() | 16 | 7 | 2 | 7 | 452 – 461 | 16 |
6 | ![]() ![]() | 18 | 7 | 1 | 10 | 493 – 524 | 15 |
7 | ![]() ![]() | 17 | 6 | 2 | 9 | 470 – 495 | 14 |
8 | ![]() ![]() | 18 | 5 | 1 | 12 | 437 – 497 | 11 |
9 | ![]() ![]() | 16 | 4 | 1 | 11 | 401 – 436 | 9 |
10 | ![]() ![]() | 16 | 4 | 1 | 11 | 400 – 475 | 9 |
11 | ![]() ![]() | 16 | 3 | 1 | 12 | 388 – 442 | 7 |