Stort comeback blev ikke fuldendt på Vestfyn

Kampen kort: 3-1, 4-2, 8-4, 11-6, 14-8, (16-11), 18-11, 19-15, 23-18, 26-21, 29-25, 30-29
SUS Nyborg-målscorere: Thomas Stuhr 10, Lasse Kok Hansen 6, Kristian Berth 5, Magnus Kristensen 3, Joachim Mølgaard 1, Henrik Sørensen 1, Joachim Krüger 1, Mads Nellemann 1 og Niels Hansen 1

Der var dømt torsdagsbold på Vestfyn mod et Middelfart-hold som hænger på i toppen med det yderste af neglene. Det var derfor på papireret et meget svært opgør der ventede os. Endnu en gang var uheldene haglet ned over os, og vi måtte derfor se bort fra spillere som Casper Grønnegaard, Lasse Mikkelsen, Christian Stuhr og Kristoffer Matthiesen som var ude med skader og sygdom.

Inden dagens kamp var vi dumpet ned på rækkens sidsteplads, og alvoren var derfor printet i spillernes ansigter. Som så mange gange tidligere i denne sæson blev starten meget vanskelig. Bagud 4-1 skulle vi igen ud og jagte. Mange fejl blev dyre, og forspringet til forhåndsfavoritterne blev større og større. Undervejs i første halvleg var føringen oppe på seks mål, men da holdene gik til pause var forspringet op til vestfynboerne på fem mål ved stillingen 16-11.

Anden halvleg startede vi stærkt ud forsvarsmæssigt, men desværre haltede offensiven. Vi fik fire oplagte muligheder inden Middelfart fik scoret deres første mål, men desværre fik vi ikke udnyttet disse, og i stedet for var det så Middelfart der scorede halvlegens første to mål. Nede 18-11 lignede det en kamp der var ved at krakelere. Som modsvar gik vi frem og mandsopdækkede Middelfarts klart farligste mand, og det gav pote. Vi kunne igen begyndte at bide hjemmeholdet i haserne nede med fire mål, men helt op kom vi aldrig. Fem minutter før tid var vi nede med fire, og spændingen virkede forduftet. Et helbanepres fik forstyrret Middelfart, og med et par teknikske fejl fra hjemmeholdet gjorde at vi pludseligt var helt oppe på 30-28. Et flot vip til Magnus Kristensen på venstre fløjen gjorde det til 30-29 med 35 sekunder igen, og pludseligt begyndte folk at holde vejret. Middelfart lavede atter en teknisk fejl, og pludseligt stod vi med en chance for at hive et meget vigtigt point med hjem til Østfyn. En udvisning med seks sekunder igen til hjemmeholdet gjorde, at vi kunne spille de sidste seks sekunder med 7 mod 5. Desværre blev chancen formøblet med en teknisk fejl, og derfor fik vi ingen valuta ud af vores ellers flotte comeback.

Vi taber 30-29, og nu venter der en gyser af en afslutning på sæsonen. Efter dagens kamp er der kun fem spillerunder tilbage, men de fem kampe er mod holdene som på nuværende tidspunkt ligger på pladserne fra 6 til 10.

Næste opgør er mod Stenstrup IF som på nuværende tidspunkt ligger på pladsen over os med samme antal point. Vi tabte med 25-23 i første opgør, og derfor vil en sejr på tre mål give os en stor fordel ved at være bedst indbyrdes. Vi håber derfor på at se så mange som muligt til kampen i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter, så drengene kan få den støtte de har brug for i den meget tætte bundstrid. Kampen spilles søndag den 20. marts klokken 15:00 i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter.

#HOLDNAVNKVUT+/-P
1 Sønderborg Håndbold 2161303468 – 38726
2 Kolding IF 2171214508 – 41525
3 Kerteminde HK161132471 – 43425
4 Middelfart HK151005402 – 37120
5 SGI-Håndbold, Esbjerg 216727452 – 46116
6 IF Stjernen, Odense16718451 – 46315
7 TM Tønder Håndbold 216529436 – 46212
8 Kolding HK/KFUM175012411 – 47110
9 TPI Odense14419365 – 4129
10 Stenstrup IF143110333 – 3827
11 SUS Nyborg153111375 – 4147