Skidt start gjorde det igen svært mod Sønderborg

Kampen kort: 1-4, 3-7, 4-8, 6-8, 7-11, (10-13), 13-17, 15-19, 16-21, 19-26, 20-26, 22-29
SUS Nyborg målscorere: Casper Grønnegaard 6, Lasse Mikkelsen 4, Kristoffer Matthiesen 3, Christoffer Godskesen 2, Joachim Mølgaard 2, Lasse Kok Hansen 2, Christian Stuhr 1, Joachim Krüger 1 og Kristian Berth 1

Søndag eftermiddag bød på tredje hjemmekamp i streg mod et top 3-hold. De to foregående hjemmekampe mod Kerteminde HK og Kolding IF 2 var to kampe med snævre nederlag, og derfor var der tro på at tredje gang skulle være lykkens gang mod Sønderborg Håndbold. For første gang i lang tid kunne cheftræner Anders Bo Petersen næsten vælge spillere frit fra alle hylder, da det kun var Mikkel Godskesen, Magnus Kristensen og Thomas Stuhr som ikke var tilgængelige. Første opgør mod sønderjyderne endte med et nederlag på 25-17, men præcis som tilfældet var med Kolding IF, så har Sønderborg også hentet lutter af sejre på hjemmebane, imens det var blevet til fire sejre ud af syv mulige på udebane inden dagens opgør.

I det første opgør blev kampen så godt som afgjort i de første ti minutter, da vi var nede 8-1. Derfor kunne man håbe at vi havde lært en lektie, men det var desværre ikke tilfældet. Vi kom foran 1-0 i vores første angreb, men derefter skulle der gå knap 9 minutter før vi igen kom på tavlen, og så var stillingen pludseligt 2-5. Var det ikke for en meget veloplagt Palle Matthiesen i målet, så kunne det nemt have været samme scenarie som i det første opgør. Vi fik os stille og roligt spillet os ind i kampen, men tættere på end to mål kom vi ikke Sønderborg, og vi kunne derfor gå til pause bagud 10-13.

Billedet var det samme efter pausen. Vi fik aldrig helt fat i sønderjyderne, og vi lå længe og vekslede mellem de tre og fire måls forspring mod et udehold, som begyndte at komme nemmere til scoringerne i takt med at Palle Matthiesen også faldt i niveau efter en flot første halvleg. Med et kvarter igen var forspringet øget til seks mål, og med lidt over fem minutter igen var det øget til syv mål. Selvom vi fik pyntet lidt på forspringet ved stillingen 22-26, så lavede Sønderborg kampens sidste tre mål i et forsøg på at lave et comeback, og kunne derfor tage en fortjent sejr på 22-29.

Præcis som i det første opgør blev den dårlige start afgørende for kampens udfald, da vi aldrig kom på bølgelængde med Sønderborg.

Positivt var at både Casper Grønnegaard og Mads Nellemann var tilbage på holdet efter længere pauser, som igen kan give noget bredde til holdet i sæsonens sidste seks kampe, som kommer til at afgøre om klubben stadigvæk skal have en status som divisionshold i den kommende sæson. Også Niels Hansen er tilbage efter en skade, men han var ikke en del af truppen i gårsdagens kamp.

Næste opgave er allerede på torsdag, når holdet skal et smut til Lillebæltshallerne og krydse klinger med rækkens nummer fire – Middelfart HK. Den kamp fløjtes op klokken 20.15.

#HOLDNAVNKVUT+/-P
1 Sønderborg Håndbold 2161303468 – 38726
2 Kolding IF 2171214508 – 41525
3 Kerteminde HK161132471 – 43425
4 Middelfart HK14905372 – 34218
5 IF Stjernen, Odense16718451 – 46315
6 SGI-Håndbold, Esbjerg 215627419 – 43314
7 TM Tønder Håndbold 216529436 – 46212
8 Kolding HK/KFUM165011383 – 43810
9 TPI Odense13418339 – 3829
10 SUS Nyborg143110346 – 3847
11 Stenstrup IF132110303 – 3565