Vi manglede lidt kynisme

Det startede ellers godt i SUS Nyborgs første kamp i 1. division mod Fredericia HK, der ligeledes er oprykkere fra 2. division. På super fight og effektivt offensivt forsvarsspil kom hjemmeholdet foran 7-4 efter 12 minutter mod Fredericia-holdet, der har opgraderet voldsomt, siden de to hold sidste mødtes ligeledes mødtes i Nyborg for mindre end et halvt år siden.
Men gæsterne spillede sig op, og efter en lige halvleg, med desværre to unødvendige mål til slut til gæsterne, med stillingen 13-15.
SUS Nyborg haltede bagud gennem hele anden halvleg, men havde måske en lille chance for at bringe sig tilbage i kampen ved stillingen 18-22 med otte minutter tilbage og med to spillere i overtal.
Desværre blev det i stedet til en udvisning til hjemmeholdet, så Fredericia fortjent vandt kampen foran 70 medrejsende tilskuere.
– Vi blev ikke udspillet, men vi var ikke helt kyniske nok, især i angrebet, hvor vi brændte for meget på en stærk Fredericia-keeper, lød det fra SUS Nyborgs anfører Sebastian Ring efter kampen.
– Samtidig blev vi straffet omgående straffet, når vi ikke var skarpe nok.
Anføreren var godt tilfreds med det nye forsvarssystem, som blev benyttet i perioder.
– Der blev lukket godt af, dog ikke for deres fløje, som scorede på alt. Men det er et godt hold, som ikke blot er et oprykkerhold, pointerer Sebastian Ring.

Målscorere for SUS Nyborg var Simon Elsborg 6, Andreas Thomsen 4, Niels Hansen 3, Casper Grønnegaard, Mads Mortensen og Lasse Mikkelsen hver 2 mål, Mikkel Wichmann, Jacob Kampmann og Thomas Torp hver 1 mål.

Næste lørdag gælder det den svære udekamp mod Nordsjælland Håndbold, der rykkede ned fra 1. division efter de spændende kvalifikationskampe med den landskendte afslutning, hvor Tønder vandt til sidst. Kampen kan følge live via DHF’s app.

img_0254
Mads Mortensen i et skudforsøg i kampen mod Fredericia HK. Fotos: Johnny Wichmann.

img_0255
Andreas Thomsen, der er kommet fra GOG, gjorde en god figur på venstre back med fire mål.
img_0253
I målet debuterede Frederik Stammer, som ligeledes er kommet til denne sæson fra GOG. Og Jacob Kampmann til højre gjorde comeback efter lang tid at have været væk fra holdet på grund af en spræng akillessene. Sammen med Niels Hansen forsøger han at stoppe en af Fredericia HK’s stærke bagspillere, Jacob Mikkelsen, som scorede fem gange.

Læs Fyens Stiftstidendes reportage fra kampen her!