SUS Nyborg banker Fåborg i Santander Cup

Fåborg ØH (2.div.) – SUS Nyborg: 24-33 (11-16)

Der var skiftet ud på 4 pladser til dagens kamp for at spare lidt på kræfterne til turneringen. Stuhr brødrene, Kasper Kousholdt og Rasmus Levinsen fik lov til at sidde over og i stedet var Simon Nørgaard, Frederik Dullum, Marko Nowack og Lasse Borg med fra 3. div.

Udskiftningen var ikke mærkbar og beviser, at vi arbejder med en stor og bred trup på de to divisionshold.

Efter 10 minutter kommer SUS Nyborg i front og den føring holdt gennem resten af kampen og føringen blev udbygget stille og roligt.

Lasse Borg viste noget af sit talent og blev topscorer med 9 mål, ligesom Emil Thorsen fik gang i scoringerne op fulgte op med 6 kasser.

Forsvaret stod stærkt og Victor Friis stod fra start og leverede en stor kamp med 19 redninger, heraf en enkelt på straffe. Simon Nørgaard var inde på et straffe og kom også med en redning.

Målscorer: Lasse Borg 9, Joakim Rydal 7, Emil Thorsen 6, Niclas Thyssen 4,
Lars Froholdt 4, Anders Bo 1, Casper Grønnegaard 1 og Frederik Dullum 1.

Nu venter vi spændt på lodtrækningen til 5. runde