Perfekt start af 2. div.

Grindsted – SUS Nyborg 23-29 (11-18)

Storspil i målet af Kasper Kousholt bag et flot kæmpende forsvar og koncentreret angrebsspil gav en flot men måske lidt overraskende halvlegsføring på 18-11. Gennem hele halvlegen udbyggede drengene forspringet.
Grindsted har udråbt sig til oprykningskandidat, men SUS Nyborg drengene var i kontrol og var rigtigt sat op til en svær kamp.
I starten af 2. halvleg blev aftalerne ikke holdt og Grinsted fik reduceret forspringet og fik lidt tro på, at de kunne komme tilbage. Forspringet blev reduceret til 3 mål, men et par hurtige scoringer bragte igen SUS Nyborg foran og det forspring holdt kampen ud og en solid sejr på en svær udebane.

En rigtig flot indsats af hele holdet, men Kasper leverede en topkamp med en redningsprocent over 50.

Målscorer: Lasse Kok 7, Simon Elsborg 7, Rasmus Levinsen 4, Joakim Rydal 4, Anders Bo 3, Emil Thorsen 1, Jacob Kampmann 1, Casper Grønnegaard og Thomas Stuhr 1.

Næste kamp er på hjemmebane på torsdag kl. 20.15 i Ullerslev mod GOG 2.