Herrerne ude af pokalen efter klart nederlag

SUS Nyborg – Team Sydhavsøerne 22-33 (12-21)

Et afbudsramt hjemmehold med afbud fra Andreas Thomsen, Thomas Torp, Anders Bo og Simon Poulsen, startede egentligt fint og kom til gode chancer, hvor mange blev brændt på en stærkt spillende Mike Jensen. Sydhavsøerne var meget skarpe i deres kontra og straffede med sikre scoringer og trak gennem 1. halvleg fra SUS Nyborg, til en sikker halvlegsføring.

Hjemmeholdets spil blev bedre i 2. halvleg og hjemmeholdet hentede lidt ind på føringen, men det skyldes også, at Sydhavsøerne i lange perioder lod flere spillere fra 1. kæden sidde ude.

Der var 1. holds debut til Magnus Siglev. Sammen med Anders Stuhr, som har spillet et par 1. holds kampe fik de 2 U18 spillere mærket, hvad der skal til for at spille seniorhåndbold på 1. divisions niveau.

Nu har 1. holds spillerne en velfortjent ferie. Der mangler anden kamp i opspillet til 3. division for 2. holdet inden de også går til en tiltrængt pause. Den kamp skal vindes for at sikre forbliven i rækken. Den kamp spilles lørdag den 22.4 kl. 16.00 i Ullerslev.

Målscorer for SUS Nyborg: Mads Mortensen 6, Simon Elsborg 5 (5), Casper Grønnegaard 4, Mikkel Wichmann 3, Lasse Mikkelsen 2, Sebastian Ring 1 og Joakim Rydal 1.