Erfaren målmand til SUS Nyborg

Pressemeddelelse
Nyborg, den 04.08.2018

Erfaren målmand til SUS Nyborg
27-årige Kasper Kousholt skifter fra HC Odense til det østfynske 2. divisionshold
Efter en enkelt sæson forlader den tidligere rumænske ligamålmand Szilárd Orban SUS Nyborg for at vende tilbage til familien i hjemlandet. Det østfynske elitesamarbejde har imidlertid en fuldgyldig erstatning klar til at vogte målet i den kommende 2. divisionssæson, der som bekendt allerede indledes fredag den 24. august med ottendedelsfinalen i Santander Cup’en mod selveste Aalborg Håndbold fra herreligaen.
Det er 27-årige Kasper Kousholt, som de seneste fire sæsoner har vogtet målet for HC Odense i 2. division, og som i næste sæson er rykket op i 1. division.
Kasper Kousholt har her været en solid skanse, og SUS Nyborg byder derfor velkommen til den dygtige målmand i truppen. Han stammer oprindelig fra Tarm, og efter også at have stået på mål i Skjern og Rækker Møller, gik turen til Fyn, først hos Svendborg og derefter til Odense.
SUS Nyborg-spillerne har allerede indledt træningen, i første omgang stærkt fokuseret på den spændende pokalkamp den 24. august.
– – –