2. div. fortsætter sejrsrækken, men var presset i dagens kamp.

SUS Nyborg – Rødovre HK: 31-28 (18-15)

Det blev endnu en sejr til hjemmeholdet, men der skulle arbejdes for at hente de 2 point. Rødovre var kommet til Østfyn for at hente point og spillede friskt til og fulgte med i det høje tempo.
Det normale gode forsvar fik ikke lukket af i dagens kamp og målmændene leverede ikke de redninger de plejer.
Angrebsspillet er absolut godkendt med 31 mål, men det er ikke godkendt at lukke 28 mål ind på hjemmebane. Det lykkedes ikke at trække fra Rødovre, som flere gange var for tæt på.
Der bredte sig noget nervøsitet blandt tilskuerne, da Rødovre fik reduceret til 28-27, men en hurtig scoring til hjemmeholdet fik bragt lidt ro på og derfra holdt føringen kampen ud og en 3 måls sejr og 2 point på kontoen.

Holdets styrke er bredden. Der er svært for modstanderne at læse spillerne. I dagens kamp var det Emil Thorsen, som spillede en fantastisk kamp, hvor han viste noget at sit store potentiale og blev topscore med 11 mål.
Derfor var det også naturligt at han blev ”Mand of the match”

Målscorer: Emil Thorsen 11, Joakim Rydal 4, Nicklas Thyssen 4, Rasmus Levinsen 3, Chris Petersen 3, Anders Stuhr 2, Thomas Stuhr 2, Casper Grønnegaard 1 og Anders Bo 1.

Næste kamp er på udebane i Næstved på lørdag. Det bliver en svær kamp, hvor motivationen og indstillingen skal helt op for at hente en sejr.